|
Sensation - en gammel nyhed
National museumet kontaktede mig en dag og fortalte at man havde fundet et ravsmykke på Egemarke i 1952 under dræning, der forestillede et elsdyrhoved, eller muligvis en kæmpehjort der i dag er uddøet. Smykket er fra stenalderen og er regnet som noget af den bedste genstand vi har fra stenalderen i danmark.
National musset vil muligvis udføre nye boringer i området for fundet, for at etablere et mere nøjagtigt daterings tidspunkt.
Se tillige link til national museet : http://oldtiden.natmus.dk/udstillingen/jaegerstenalderen/elsdyret_fra_taaderup/elsdyr_i_kunsten/
 Egemarke Gods
Nedenstående er kopieret fra større gårde og skove fra 60 erne:
Egemarke: Areal: 408ha, fordelet på 390ha agerjord, 3ha skov, 6ha eng, have og gårdsplads 3ha andet 6ha. 85tdr. hartkorn. Egendomsværdi kr.2.140.900kr. grundværdi kr. 1.091.000, brandforsikring af bygninger kr. 2.067.000. Agerjorden består af god lermuld på lerunderlag. terrainet er jævnt. Kultur, gødningskraft og drænning er god. Skovens bevoksning er blandet. engarealet er kultureng. Besætningen består af 450kreaturer, heraf 160malkekøer.
Hovedbygningen der ligger umiddelbart vest for landevejen, omgivet af park og skov er opført af hvidpudset grundmur med tegl tag. Bygget i 2 stokværk og har på midten et 3 etagersparti, forsynet med kamtakkede gavle, den rummer en stor og herskabelig bolig. Avlsgårdensbygninger er solide, gundmurede huse med fast tag. En ny lade, der også rummer maskinhus med gitterspærskonstruktion byggedes i 1949, og et siloanlæg til kostald opførtes i 1951. der hører 20 tjenestehuse under Egemarke.
Historie: Egemarke er oprettet som hovedgård omkring år 1700 af højesteretsassessor Brostrup Albertin, der nedlagde bøndergårdene i landsbyen Egemarke. Gården gav han navnet Ladegård. Han solgte senere gården med 85tdr. hartkorn hovedgårdstakst og med et godstilligende på 272 tdr. hartkorn til assessor Hellegård, Vognserup. Dennes arvinger solgte i 1727 gård og gods til geheimeråd Fr. Chr. Adeler. Hvis søn Fr. Adeler i 1759 overdrog Egemarke til sin svigersøn, general H.G. v. Barner. Han efterfulgtes først af sin enke og derefter af sønnen kammerjunker L. Th. v. Barner. Efter hvis død i 1809 Egemarke solgtes til grosserer Schartau, der senere afhændede gård og gods til kammerråd Klein. Denne måtte under landbrugskrisen afstå Egemarke til staten. I 1841 købte hofægermester C.E. Grüner Egemarke fra staten. Ved hans død i 1901 overtog enken gården, og ved hendes død i 1906 overgik gården til sønnesønnen, godsejer Chr. Grüner, af hvem Aage Lohmann Poulsen købte Egemarke i 1948. Aage Lohmann Poulsen købte i 1960 Særslevgården af proprietær Poul Chr. Jørgensen, gården der på det tidspunkt bestod af 124ha ager, 2ha skov samt 1ha have og gårdsplads. ca. 30tdr. hartkorn. Besætning bestod af 100søer og 500fedesvin.
Ove Lohmann Poulsen overtog gården i 1978. Han omlage driften til svinedrift samt udvidede gårdens areal med Bjergager gård (25ha) i 1983 samt Guldager (48ha) i 1996. Ove Lohmann Poulsen drev gården frem til 2007 hvor Claus Lohmann Poulsen overtog Egemarke.
I 2009 blev der bygget 3 stk. Dancorn amerikanersiloer på den plads hvor den gamle "hjælm" trælade stod. Hver silo kan indeholde 1030 ton hvede.
Dette år blev Kalundborgvej 59 desuden tilkøbt.
| 
Historie
