Historie

 Godsets og familiens  historie

Uddrag fra den blå bog 1976, vedr. farfar Aage LP.

Kender du en god historie fra Egemarkes gamle dage, vil vi meget gerne høre den enten ved en mail, et telefonopkald eller besøg.

Særligt fortællinger fra folk der har været ansat i huset kunne være interessante, men også andre historier vil vi gerne høre om.

Herunder er der en spændende historie om de tidligere ejere Grüner familien, og om deres gravmonument på Føllenslev kirkegård.

Christian Grüner

1890-1975

S1909

Føllenslev Kirkegård

Christian Grüner (S1909) levede fra 1890 til 1975. Han blev optaget i I klasse på skolen i 1902. Uddannet landmand. Fra 1913 til 1942 drev han Egemarke i Føllenslev Sogn på Vestsjælland, som han havde arvet efter sine forældre, der døde meget tidligt (faderen i 1900 og moderen i 1897). Herefter overtog han gården Trustrupgården, som han var ejer af indtil 1962. Han ligger begravet på Føllenslev Kirkegård (Føllenslev Kirke tilhørte i øvrigt familien Grüner fra 1842-1910) i et særpræget og meget iøjnefaldende – flere meter højt -pyramideformet mausolæum opført 1899 eller 1900 efter tegninger af arkitekt Harald Harpøth. Mausolæet består af et delvist nedgravet rum med tre korsarme, hvortil der er adgang ad en rampe med flade trin. Døren indrammes af to relieffer af sørgende engle, hugget efter modeller af Anders Bundgaard. Det indre er hvidkalket og dækkes af et konisk hvælv under pyramiden, mens korsarmene har tøndehvælv (oplysninger hentet fra Danmarks Kirker, Holbæk Amt side 1653 og 1655) (fotograf: Lasse Peitersen (R1954)).

Herunder lidt historie vedr. vores hovedbygnings arkitekt :

Harald Harpøth Weilbach oplysninger

Genealogi

Harpøth, Harald Tang, 1866-1900, arkitekt. *1.1.1866 i Snertinge, Særslev Sogn, ?16.1.1900 smst., begr. på Særslev Kgrd. Forældre: Læge Christen H. og Marie Henriette Watt. Ugift.

Biografi

Harald Harpøth hørte til sin tids lovende unge arkitekter, men har på grund af sin tidlige død ikke efterladt mange selvstændige arbejder. H.s restaureringsdagbog fra Tveje Merløse Kirke viser, at han havde en glimrende iattagelsesevne, hvorfor han nød H.B. Storcks fulde tillid. H. var en fremragende tegner, og hans model til hofjægermester Grüners gravmæle på Følleslev Kirkegård, en pyramide, der rejser sig over 3 korsarme, vakte berettiget opsigt, da den blev udstillet på Charlottenborg i 1898.

Uddannelse

Præliminæreks.; murerlære; afg. fra Tekn. Sk. 1886; Kunstakad. Kbh. 1886-93. Ansættelser: På tegnestue hos Albert Jensen, Ove Petersen og Martin Borch; kond. for H.B. Storck ved restaur. af Tveje Merløse K. 1894.

Rejser og udlandsophold

Mindre rejse til Tyskland og Italien i studietiden; Italien 1894- 95.

Stillinger og hverv

Ans. hos Martin Nyrop (Kbh. Rådhus).

Stipendier og udmærkelser

Theophilus Hansen 1894.

Udstillinger

Charl. Forår 1897-98.

Værker

Ombygn. af herregården Egemarke ved Jyderup; hovedbygn. til herregården Lille Svendstrup ved Ringsted; projekt til villa på Lemchesv. i Hell. (fuldf. efter hans død af Vilh. Fischer); gravsted for familien Grüner ved Følleslev K. (fuldf. af Emil Jørgensen).

Litteratur

Tidsskr. for Kunstindustri, 1898, 73; Arch., 1899-1900, 101-04 (nekr.).

Forfatter: Karin Kryger (K.K.)

Oplysningerne stammer fra 4. udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon

Gammelt kort over Egemarke anno 1850

Gammelt kort over Egemarke anno 1900

Egemarkes skulptur

Opstillet i 1988, og markerer 200 året for stavnsbåndets ophævelse, 40 året for slægtens eje og 20 år for min far Oves ejerskab.

Det skal forestille byg der sås ud ved foden af støtten. Herefter spirer kornet og udvikler spiralt formet sig mod toppen, hvor det står fuldmodent og strutter. Her går så dansk landrace søer / grise og spiser af kornet, hvilket symboliserer produktionen her på gården.

Kunstneren var i familie med min far, vistnok en fætter, og hedder Mogens Møller.  Han er kendt for at have lavet planeterne ved Axelborg i København og talrige andre kunstværker over hele landet.

Gl. billeder af hovedbygningen

Vi har fået nedenstående billeder fra lokal historisk arkiv for gl. bjergsted kommune. Det er interessant at se hvordan tingene kommer fra, og at se at det også dengang er en proces at drive landbrug, og ikke noget der kommer af sig selv fra den ene dag til den anden.

Sensation - en gammel nyhed

National museet kontaktede mig en dag og fortalte, at man havde fundet et ravsmykke på Egemarke i 1952 under dræning, der forestillede et elsdyrhoved, eller muligvis en kæmpehjort, der i dag er uddøet. Smykket er fra stenalderen og er regnet som en af de bedste genstande, vi har fra stenalderen i Danmark.

National museet vil muligvis udføre nye boringer i området for fundet, for at etablere et mere nøjagtigt daterings tidspunkt.

Tidslinje 

-1536

Egemarke ligger i Føllenslev Sogn i Nordvestsjælland. Noget gods i Egemarke og Havnsø var oprindeligt bispegods. Det hørte under Dragsholm len.


1536-1700

Bispegodset tilfaldt kronen efter reformationen, men hørte stadig til Dragsholm len. Egemarke var 1688 en landsby med 9 gårde.


1700-1710

Ca. 1700 blev landsbyen afbrudt og en hovedgården oprettet. Dens første ejer var højesteretsassessor Brostrup Albertin, der solgte gården 1710 .


1710-1719

Hansolgte til assessor Jens Hellegaard til Vognserup for 16.000 rdl. Egemarke var da på 85 tdr. ufrit hartkorn, bøndergodset var på 272 tdr. hartkorn.


1719-1728

Ved auktion 1711 efier Hellegaards død købtes gården af stiftamtmand Friderich Christian Adeler til Dragsholm(død 1726).


1728 -1759

Sønnen Frederik von Adeler arvede og solgte den 1759 for 16.000 rdl. sammen med Algestrup*.


1759-1782

Han solgte til sin brors svigersøn, oberstløjtnant Helmuth Gotthart von Barner (død 1775). Enken Henriette Margrethe Lente Adeler beholdt Egemarke til 1785, da hun overdrog den til sin søn.


1782-1809

Sønnen var kammerherre Leopold Theodor Barner, som betalte 57.000 rdl. da. courant for at få godset. Efter Barners død 1809 købtes godset af en grosserer.


1809-1823

Grossereren var Johannes Schartau. Efter hans fallit 1823 blev godset overtaget af staten.


1823-1842

Staten beholdt Egemarke og Algestrup ganske længe, men 1842 sattes de til auktion og købtes af to forskellige, så at godserne herefter blev drevet hver for sig.


1842-1894

Egemarke blev købt af cand. jur. (senere hofjægermester) Christian Emil Grüner. Efter hans død 1894 overtog enken Ludvigne Grüner, som døde 1906, gården. Hendes søn Gustav Emil Grüner var forpagter.


1906-1948

Det blev sønnesønnen Christian Emil Georg Gustav Grüner, der arvede gården ved bedstemoderens død.


1948-1978

Han solgte 1948 til forpagter Aage Lohmann Poulsen for 1.450.000 kr., efter at 55 ha. var udstykket.


1978-2007

Næste ejer var Ove Lohmann Poulsen.


2007-

Han efterfulgtes af Claus Lohmann Poulsen. Egemarke Gods er på 475 hektar med Bjergagergaard og Guldager.


Nedenstående er kopieret fra større gårde og skove fra 60erne:

Egemarke: Areal: 408ha, fordelet på 390ha agerjord, 3ha skov, 6ha eng, have og gårdsplads 3ha andet 6ha. 85tdr. hartkorn. Egendomsværdi kr.2.140.900kr. grundværdi kr. 1.091.000, brandforsikring af bygninger kr. 2.067.000. Agerjorden består af god lermuld på lerunderlag. terrainet er jævnt. Kultur, gødningskraft og drænning er god. Skovens bevoksning er blandet. engarealet er kultureng. Besætningen består af 450kreaturer, heraf 160malkekøer.

Hovedbygningen der ligger umiddelbart vest for landevejen, omgivet af park og skov er opført af hvidpudset grundmur med tegl tag. Bygget i 2 stokværk og har på midten et 3 etagersparti, forsynet med kamtakkede gavle, den rummer en stor og herskabelig bolig. Avlsgårdensbygninger er solide, gundmurede huse med fast tag. En ny lade, der også rummer maskinhus med gitterspærskonstruktion byggedes i 1949, og et siloanlæg til kostald opførtes i 1951. der hører 20 tjenestehuse under Egemarke.